Vente tiden og hjemkomst

Vente tiden er uendelig lang når man glæder sig til at noget skal ske. For mit vedkommende at hente Charlie.
Som tidligere skrevet skulle de ha ham i en mdr mere så han var 12 uger da vi fik ham hjem.

Vi var nede og se ham 5-6 gange for han kom hjem , fordi vi self. ville se hvordan han udvilket sig.
Hver gang vi kørte derfra havde jeg lyst til at tag ham med hjem ,- men måtte vente :-)

Og jeg synes jeg ventede i lang tid. jeg gik og små nussede derhjemme .- på dette tidspunkt havde vi en kat som vi også gjorde "klar" til den nye i familien. Han kunne ikke forstå hvorfor der lige pludslig kom hunde i hjemmet hele tiden ,- men han skulle jo vendes til det.

Da der var en dag tilbage kunne jeg godt mærke det var snart ja lige om lidt og jeg kunne slet ikke sove og følte jeg havde glemt ALT til denne lille hvalp der skulle komme hjem. Men havde jeg self ikke , men heller tjekke end at stå at mangle det når han kom hjem...

Jeg vågnet tidligt om morgen og kunne slet ikke falde til ro for det var i dag han kom hjem jo..
Min veninde og hendes hund skulle med - for det ville jeg gerne ha (om det var dumt eller hvad det var må man jo selv bedømme - jeg synes ikke)
Da vi kom og skulle hente ham sad vi en lille times tid og snakkede frem og tilbage imens moren . søster , Charlie og  min venindes hund legede - det var smadder hyggeligt.
Så gik vi en tur så de kunne sige ordenlig farvel til ham og hvem møder vi på vores gåtur , charlies anden søster - nøj hvor var det bare hygge.

Så var tiden inden til at vi skulle køre hjem- Charlie forstod slet ikke hvad der skulle ske og ville bestemt ikke med ind i bilen ,- men da vi kørte var det som om han faldt til ro og affandt sig med det...

Charlie første sted var ikke hos os men hos min mor,- det tog han rigtig flot. da vi kørte derfra og hjem til os fandt han sine ting og siden har han følt sig hjemme.. Han sov igennem første nat

Man siger altid at hundens første tid i hjemmet er den vigtigste - men jeg tog ham med alle steder fra dag 1 af og det har jeg ikke fortrudt på noget som helst tidspunkt. Charlie og os nød det og han har ikke taget skade..

Han sov nærmest fra dag 1 af under vores seng og gør det stadig ,- han ved han ikke må komme i sengen når vi sover ,- men han må gerne komme op og morgen hygge hvis han for lov!

Kiggen efter hund.

I starten af April gik jagten igang med at lede efter hund.
Jeg kiggede nettet tyndt men ingen fandt mig tiltalende .. Efter at ha kigget i en 14 dages tid fandt jeg over en annonce som jeg fandt spænderne.

Jeg så at der var en hanhund tilbage og det var lige det vi ønskede os. Så jeg skrev til ham og fortalt om os selv og at vi ønskede ham til Juni så om det var en mulighed at de kunne beholde ham ind til da og det var det.

Vi aftalte af vi skulle komme to dage efter og så på ham. Det var den 15 April 2011.
Da vi kom derned var det kun den ene der var hjemme.
Vi kom ind og så hvalpende og moren og nøj de var søde.
Vi sad og snakkede frem og tilbage - da jeg kom i tanke om at jeg da slet ikke havde set den hvalp vi var kommet for. Og nu kommer det sjove men også lidt uheldige. Han vidste ikke helt hvilken en af hannerne det var der var tilbage da det normalt var hans mand der stod for det.

Så vi to billeder af alle han hunde, så han kunne skrive til os hvilken en det var og det skrev han da vi var på vej hjem. HELDIGVIS var det den vi havde kigget på og synes om :D .. Så det skulle da være ham.

Vi havde valgt nogen navne vi synes om hver især så vi kunne vægle ud fra det. Det var dog Kæresten der valgte navnet til ham . selvom han i starten var imod vi fik hund.. Og han kom til at hedde Chalie...

Sådan valgte vi hund og har ikke fortrudt siden..